Massage

Kære gæst. 

Hos Wellness udføres massagebehandlingerne af en lægeeksamineret massør, 

Vi tilbyder flere former for massage. Wellness massage og fysiologisk massage, samt sportsmassage.

Vi har flere gode olier at massere i.

Abrikos olie er god til en sensitiv hud, som har brug for næring.
Kokos olie er til sesitiv og overfølsom hud
Mandel olie er den mest brugte olie. Den er nærende og fedter ikke
Muskelvarmende olie er til sensitiv hud, hvor dine muskler har brug for at blive løsnet op

 

Skræddersyet massage efter dine behov


Fysiologisk massage er en massageform, hvor massøren arbejder dybt i væv og muskulatur.

Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftning, funktion samt tilstand. I modsætning til en kosmetisk massage (overfladisk massage) bliver muskulaturen gennemarbejdet og eventuelle skader kan afhjælpes.

Behandlingen udføres ved hjælp af forskellige massageteknikker, der gør det muligt for massøren at tilpasse den fysiologiske massage fuldstændig til dig, så det er dine specifikke problemområder, der er i fokus.

Massageformen afspænder og giver ro, giver en bedre blodgennemstrømning, udskiller affaldsstoffer, anvendes forebyggende mod skader, afhjælper muskulære problemer og ikke mindst giver den en øget kropsbevidsthed. Det eneste, du skal tænke på, er blot at lægge dig til rette på den bløde briks og lade professionelle hænder give din krop fornyet energi og velvære.

Efterfølgende er det hensigtsmæssigt at du drikker rigeligt med vand, for at hjælpe kroppen med at tage imod den gode effekt fra massagen.